Flip Out

Cookie- og Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

 

1 Formål med politik

Formålet med denne privatlivspolitik er at gøre dig opmærksom på, hvordan Flip Out Odense (”vi”, ”os”) behandler dine personoplysninger. Med denne politik ønsker vi at gøre dig bevidst om, hvilke oplysninger der indsamles og behandles, og hvor længe de opbevares. Privatlivspolitikken omhandler behandling af personoplysninger hos Flip Out Odense når du bruger vores lege- og actionland, interagerer eller på anden måde udveksler personoplysninger med os. 

2 Beskrivelse af behandlingerne

Flip Out Odense behandler dine oplysninger til et eller flere specifikke formål og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Vi behandler bl.a. dine oplysninger, hvis du er kunde hos os, samarbejdspartner, leverandør, besøger vores hjemmeside eller vores sociale medie, hvis du skriver dig op til vores nyhedsbrev, deltager i vores konkurrencer samt søger job hos os. Oplysningerne vil som alt overvejende udgangspunkt komme direkte fra dig, og vi behandler alene dine oplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev indsamlet. Oplysningerne kan dog også behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

I nedenstående kan du få et overblik over de forskellige typer af behandlinger, som vi foretager.

2.1 Kundeforhold

I forbindelse med anvendelse af vores lege- og actionland behandler vi oplysninger om dig. Vi behandler dine oplysninger i forbindelse med salg og reserveration af billetter, udfyldelse af vores blanket, køb af mad og drikkelse i vores café. Vi behandler oplysningerne for at kunne indgå og opfylde en aftale, jf. GDPR art. 6(1)(b). Oplysningerne omfatter navn, telefonnummer, e-mail, fødselsdato, postnummer og betalingsoplysninger.

Vi sletter oplysningerne løbende, dog senest 5 år efter endt kundeforhold.

2.2 Offentliggørelse af billeder

I forbindelse med anvendelse af vores aktiviteter i lege- og actionlandet, kan vi offentliggøre billeder på vores hjemmeside og sociale medier, hvor du kan være på. Formålet med behandlingen er en del af vores markedsføring, hvor vi igennem offentliggørelse af billeder informerer om aktuelle begivenheder og tilbud der vedrører Flip Out Odense. Oplysningerne omfatter billeder af identificerbare personer.

Dette sker på baggrund af vores legitime interesse, jf. GDPR art. 6(1)(f), da vi vurderer, at vores interesse i at offentliggøre et ikke-krænkende billede af dig i et offentligt rum, vejer tungere end din interesse i at et sådant billede ikke behandles. Du har selvfølgelig altid mulighed for at få indsigt i sådanne oplysninger og få dem slettet. Læs mere om dine rettigheder i afsnittet nedenfor.  

Vi opbevarer dine oplysninger indtil du anmoder om at få dem fjernet, og slettes senest ét år efter offentliggørelsen.

2.3 Hjemmeside og cookies

I forbindelse med den almindelige drift af vores hjemmeside indsamler vi personoplysninger om dig via cookies for at forbedre hjemmesidens udsende og brugeroplevelse, samt til at udarbejde statistikker. De oplysninger som vi indsamler via cookies, omfatter din IP-adresse, browsertype, enhed (type, version, operativsystem m.v.) samt brugeradfærd, herunder sidevisninger.

Vi indsamler kun dine oplysninger, hvis du har givet samtykke hertil jf. GDPR art. 6(1)(a). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Du har via vores hjemmeside mulighed for at kontakte os via vores kontaktformular. Vi behandler i den forbindelse ligeledes dine personoplysninger. De oplysninger som vi behandler, er navn, e-mail, telefonnummer. Der er også mulighed for at skrive i et fritekstfelt, men vi fraråder at skrive personoplysninger i dette felt, medmindre det er relevant for henvendelsen. Det retlige grundlag for denne behandling er GDPR art. 6(1)(f).

De oplysninger vi behandler via vores kontaktformular slettes løbende og senest 3 år efter seneste kontakt.

2.4 Trackingværktøjer

På vores hjemmeside har vi desuden integrerede plugins fra sociale medier, som den vej igennem har mulighed for at indsamle data om dig, hvis du har givet dit samtykke hertil jf. GDPR art. 6(1)(a). Vi har i den forbindelse et fælles dataansvar med hvert medie. Vi anvender integrerede plugins fra Facebook, Instagram, YouTube og TikTok.

For at kunne foretage målrettet markedsføring på Facebook anvender vi trackingværktøjer fra Meta Ireland Ltd., herunder Facebook Business Tools i form af Meta-pixel, API’en for konverteringer, apphændelser via Facebook SDK, offlinekonverteringer, API for apphændelser, Facebooks sociale plugins, Facebook-login og Messengers kundematch. Den vej igennem indsamler vi data om dig.

Det betyder, at når du besøger vores hjemmeside, indsamler værktøjerne oplysninger om din IP-adresse, at du har besøgt vores hjemmeside, tidspunktet for dit besøg, oplysninger om din browser og operativsystem samt oplysninger om andre onlineidentifikatorer, der er blevet indsamlet via cookies. Oplysningerne behandles med det formål at kunne målrette vores markedsføring på Facebook.

Vi er fælles dataansvarlig sammen med Meta Ireland Ltd. for behandling af personoplysninger, der indsamles og transmitteres i forbindelse med dit besøg på vores hjemmeside. Meta Ireland Ltd. behandler oplysningerne til egne formål f.eks. forbedring og effektivisering af deres reklameplatform.

Udover Meta-pixel anvender vi ligeledes andre værktøjer, som f.eks. Google Ads, til markedsføring.

Vi indsamler kun dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke hertil, jf. GDPR art. 6(1)(a). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i dine browserindstilling eller ved at rette henvendelse til [email protected].  

Du kan læse mere om Meta Ireland Ltd.’s behandling af dine personoplysninger i deres privatlivspolitik her, og om det fælles dataansvar samt den indgåede fælles dataansvarsaftale her.

2.5 Sociale medier

Vi anvender visse sociale medier, bl.a. Facebook, Instagram, YouTube og TikTok, til at komme i kontakt med vores kunder og potentielle kunder, samt fremme vores markedsføring. Hvis du har været inde og ”like” vores fanside på det sociale medie eller har været i kontakt med os igennem dette, behandler vi uundgåeligt dine personoplysninger. Vi behandler hertil kun oplysninger om dit navn og e-mail.

Hvis du kontakter os via sociale medier, behandler vi dine personoplysninger på baggrund af vores interesse i at kunne kontakte dig og svare på dine henvendelser jf. GDPR art. 6(1)(f). Oplysningerne vil stamme fra dig og det sociale medie, som du kontakter os igennem.

Vi har et såkaldt fælles dataansvar med de sociale medier vi anvender, idet vi begge behandler dine personoplysninger til egne formål. Du kan læse mere om de sociale mediers behandling af dine personoplysninger i det følgende:

Oplysninger behandlet ifm. sociale medier, som omhandler direkte kommunikation via de sociale medier, slettes med det samme. Opslag på f.eks. Facebook-sider eller i offentlige grupper slettes ikke, idet et opslag eller en kommentar på Facebook-sider eller i offentlige grupper betragtes som værende offentlige områder. Du kan læser mere om offentlige områder her.

2.6 Markedsføring og konkurrencer

Vi behandler kun dine personoplysninger til brug for markedsføring, hvis du har givet dit samtykke i overensstemmelse med GDPR art. 6(1)(a) til f.eks. at modtage nyhedsbreve om begivenheder, invitationer og tilbud eller deltagelse i vores konkurrencer. Omfanget af vores behandling fremgår af det konkrete samtykke.

Hvis du har samtykket til at modtage markedsføring fra os, behandler vi som udgangspunkt oplysninger om navn, e-mail, telefonnummer. I forbindelse med deltagelse i vores konkurrencer behandler vi også oplysninger om din alder, geografiske placering, evt. billede og fritekst i kommentarer på de sociale medier.

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage ved at benytte linket ”afmeld” i de nyhedsbreve, du modtager samt ved at sende en e-mail til [email protected].

Vi opbevarer dokumentationen for dit samtykke, så længe du modtager markedsføring eller deltager i vores markedsføring og i 2 år efter, at du har tilbagekaldt dit samtykke, da vores eventuelle straffeansvar forældes efter dette tidsrum.

2.7 Jobansøgere

Hvis du søger job hos os, behandler vi dine personoplysninger med henblik på at vurdere, om du er kvalificeret til en eksisterende eller fremtidig stilling hos os. Vi behandler de oplysninger, du giver os, herunder navn, kontaktoplysninger (herunder telefonnummer, e-mail og adresse), fødselsdato, billede, ansøgning, CV, arbejds- og uddannelsesmæssige forhold og referencer.

Vi behandler dine oplysninger for at kunne indgå en aftale med dig om ansættelse på baggrund af din anmodning om vores behandling af ansøgningen, jf. GDPR art. 6(1)(b). Vi behandler endvidere oplysninger i de tilfælde, hvor vi vurderer, at vores interesser i at behandle dine personoplysninger overstiger dine interesser i, at de ikke behandles, f.eks. oplysninger indsamlet fra sociale medier offentliggjort af dig, jf. GDPR art. 6(1)(f).

Vi deler dine personoplysninger med de medarbejdere, der er involveret i rekrutteringsprocessen samt videregiver dine personoplysninger til de virksomheder, som gennemfører personligheds- og færdighedstesten samt evt. rekrutteringsfirma.

Hvis vi ønsker at opbevare dine oplysninger udover rekrutteringsperioden, indhenter vi dit samtykke.

Uopfordrede ansøgninger opbevares i 6 måneder efter at rekrutteringsprocessen er afsluttet.

2.8 Leverandører og samarbejdspartnere

Når vi indgår aftaler med leverandører og samarbejdspartnere, behandler vi oplysninger om disses kontaktpersoner. Dette omfatter oplysninger om navn, stillingsbetegnelse, telefonnummer, e-mail og om nødvendigt betalingsoplysninger.

Oplysningerne behandles enten, fordi det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af aftalen med den pågældende leverandør eller samarbejdspartner jf. GDPR art. 6(1)(b), eller fordi vi som led i aftalen har en legitim interesse i at behandle den pågældendes kontakt oplysninger jf. GDPR art. 6(1)(f).

Vi opbevarer relevante kontaktoplysninger igennem vores samarbejde. Skriftlige korrespondancer slettes løbende, og oplysninger som er nødvendige til at opfylde vores forpligtelser efter bogføringsloven opbevares i 5 år plus løbende regnskabsår.

3 Modtagere af personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger med fortrolighed, og vi videregiver som udgangspunkt ikke oplysningerne til tredjeparter. Vi kan dog videregive dine personoplysninger, hvis du har givet dit samtykke, hvis vi har en berettiget interesse i videregivelsen eller hvis vi har en retlig forpligtelse.

Vi kan overlade personoplysninger til vores systemleverandører, der behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores specifikke instruks i henhold til den indgåede databehandleraftale.

I nogle tilfælde benytter vi databehandlere uden for EU/EØS, hvorved personoplysninger kan blive overført til tredjelande, bl.a. i forbindelse med vores brug af cloudløsninger. Hertil anvender vi et gyldigt overførselsgrundlag (enten EU-U.S. Data Privacy Framework eller Standard Contractual Clauses) inden vi overfører personoplysningerne. Overførelsen sker alene under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsgarantier som krævet efter gældende databeskyttelseslovgivning og der foretages altid en individuel vurdering vedrørende behov for supplerende foranstaltninger. Du kan kontakte os på [email protected] for at få oplysninger om det konkrete behandlingsgrundlag i den sammenhæng.

4 Dine rettigheder

Når vi indsamler oplysninger om dig, har du en række grundlæggende rettigheder efter persondatareglerne, som du kan gøre brug af. Dine rettigheder omfatter retten til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger, begrænsning af og indsigelse mod vores behandling, samt retten til at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

Ovenfor nævnte rettigheder kan være tilknyttet betingelser og begrænsninger. Hvorvidt du som registreret kan anmode om f.eks. at få dine personoplysninger slettet, vil i alle tilfælde afhænge af en konkret vurdering.

Hvis du har givet dit samtykke til vores behandling af dine oplysninger, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dette samtykke.

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til Datatilsynet via deres hjemmeside www.datatilsynet.dk eller ved at ringe på tlf. 33 19 32 00.

5 Kontaktoplysninger

Den virksomhed, som er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger, er:

FEC Denmark ApS (Flip Out Odense)
CVR.nr.: 43878379
C/O Focus Advokater
Cortex Park Vest 3, 4. 1
5230 Odense M

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, kan du derfor kontakte general manager, Casper, på [email protected] eller på telefon +45 29 29 07 39.

6 Ændringer

Vi forbeholder os retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I tilfælde af væsentlige ændringer retter vi henvendelse til dig i form af e-mail eller synlig meddelelse på vores website.

Denne privatlivspolitik er senest ændret d. 25.10.2023.